26-05-2009

Vi bytter hus i sommerferien

Category Danish Ferie
Vi er medlemmer/brugere på http://www.intervac.com. Det er en organisation der formidler hus-bytte som ferie-form.
Prisen er ca 450 kr/år.
Du betaler ikke for selve byttet.
Det er sådan lidt som et dating-site:
Du beskriver dine varer.
Du ser på de andres varer.
Søgeinterface, find noget interessant. Skriv en besked til dem der har et hus der lyder interessant. Derefter er det email mellem de to parter.

Vi har byttet hus 3 gange nu:
  • Schweiz
  • Sverige
  • Frankrig
Og i år er det frankrig igen.

Og vi er rigtigt glade for det. Det er "økologisk": Det er en form for genbrug. Der står et dejligt hus som en familie (med børn) rejser fra i deres ferie - vi kan lige så godt låne det af dem. Det er fuldt møbleret, det har legetøj, det har alt det man skal bruge i en dagligdag.

Fordele:
  • Meget billigt
  • Du bor et helt andet sted end de andre turister
  • Dit hus ser beboet ud mens du er væk
  • Huset du flytter ind i har alle funktioner: vaskemaskiner, komfur, køleskab, fryser, internet-adgang osv.

Ulemper:

  • Du bor et helt andet sted end de andre turister
  • Du skal gøre rent og rydde op når du tager afsted hjemmefra
  • Du skal gøre rent og rydde op når du tager afsted fra bytte-huset

Dem som jeg fortæller om detteher synes så nogle flere ulemper. Dem føler jeg ikke er ulemper, men det er jo et spørgsmål om hvordan man nu er skruet sammen i hovedet:

  • Risiko for at der stjæles ting fra dit hus
  • Risiko for at der ødelægges ting i dit hus
  • Der sover fremmede mennesker i din seng - og hvad laver de så i den seng?
  • Fremmede roder i dine ting

06-02-2007

Tilbage fra LotusPhere 2007

Category Ferie

Jeg har været til LotusPhere 2007. Det er en årlig konference der afholdes i Orlando, Florida.
Jeg skal se at få skrevet noget mere om det. Men i første omgang kommer her et foto fra Kennedy Space Center i Florida som jeg og mine kolleger og vores kunde-kontakter fra Odense besøgte den sidste dag vi var i USA.
A picture named M2

28-07-2006

Sommerferie 2006

Category Ferie

Ja, så er vi jo kommet tilbage fra sommerferien. Vi har stadig en weekend tilbage, og så er det ellers op på hesten igen mandag. Jeg håber sandelig, at temperaturen falder inden da. Vi har jo haft 25 til 30 grader de sidste tre uger - ja vel de sidste seks uger.
Vi var først to uger i sommerhus på Djursland. Vi havde lejet et sommerhus som faktisk var rigtigt lækkert. Det var lige blevet renoveret. Det var et dejligt køligt sommerhus - en vigtig kvalitet.
Vi valgte sommerhus i år fordi vi havde de fem kattekillinger at tænke på. De kom gennem deres 5. og 6. uge mens vi var der. Og vi syntes faktisk at det var temmeligt åndssvagt, hvis vi ikke var der mens vi stadig har dem. Så vi lejede et sommerhus som man kunne have dyr med i.
Vi fik set Kattegatcentret i Grenaa og Ebeltoft Zoo. Begge dele var helt fine steder at tage hen.
I år fik vi næsten ingen solskoldninger. Karen blev lidt rød på en skulder, og jeg fik lidt rigeligt på brystet. Det var temmelig billigt sluppet i forhold til at der var så  meget sol.

25-07-2002

Sommerferie 2002

Category Ferie

Vores sommerferie 2002 var ikke særligt avanceret - Mads er jo lige blevet født.
Vi havde 5 dages tur rundt til familien.
Vi havde udgangspunkt i at sove hos Karens forældre, og derfra besøgte vi så min far, min mor og vi var en tur på Langeland til det årlige ung/gammel træf i Karens famile. Karens morbror Svends famile har sommerhus på Langeland.

Lidt billeder fra ferien:
A picture named M2
Frederikke vil altid løbe henimod kameraet når jeg tager det frem, så det gælder om at skyde hurtigt.

A picture named M3
Karens morbror Svens ben - han er ved at dække bord til ung/gammel festen. Billedet er taget af Frederikke - hun skal lige lære lidt mere om beskæring.

A picture named M4
Lykke og Karen - også til ung/gammel fest. Igen er det Frederikke der skyder.

A picture named M5
Søren, Peter Charlotte (mener jeg) og Frederikke bader ved Åsø på Langeland. Stemningen fremgår forhåbentlig på trods af fotografiapparetets lave kvalitet

18-08-99

Sommerferien 1999

Category Ferie

Vi havde 14 dages ferie, en uge i Skagen og en uge Tour de Jylland.

I Skagen havde vi lejet en lejlighed i byen, hvor der var gåafstand til alt.
Vi fik set Grenen, Råbjerg Mile og Nordsømuseet. Og vi fik selvfølgelig også set lidt på en strand. Billedet her er fra Gl. Skagen strand.
A picture named M2

Frederikke får sig en lur ved siden af Mor (ja, hun hedder også Karen).
Og så var der vores Tour de Jylland. Vi besøgte familien rundt i Jylland.

Billedet her er fra vores besøg hos Karens forældre, også kendt som Bedstefar og Mormor. Vi fik indviet deres ombetrukne hængesofa.

Vi fik også besøgt Onkel Niels og Trine i Nordjylland, og Moster Kirsten og Onkel Kenneth i Århus. Inden vi tog tilbage til Djævleøen fik vi også besøgt Farmor og Farfar&Bodil.


A picture named M3

Undervejs på ferie brugte vi selvfølgelig Internettet for at holde os orienterede, og Frederikke var også med.

Og det var så den sommerferie. Og så alligevel ikke. Vi tager lige en uge ekstra sidst i august, hvor vi er i sommerhus på vestkysten, og dér når vi også at komme til 60-års fødselsdag hos Jens' far, Flemming, også kendt som Farfar.

Translation

Jens vægt-o-meter

12/08-06: 96,9 kg
14/10-06: 90,1 kg
14/08-07: 94,3 kg
07/11-07: 88,9 kg
09/11-08: 96,3 kg
03/02-09: 93,6 kg
09/08-09: 96,7 kg
30/12-09: 89.6 kg
25/01-10: 88.9 kg
09/03-10: 87.3 kg
31/03-10: 86.3 kg
26/08-10: 94.2 kg

MiscLinks

geocaching

Profile for jbruntt

Visitors