16-05-2000

Palle grafiker

Category Jens arbejde

Palle er en fyr som Convergens bruger som underleverandør i forbindelse med nogle af de projekter der indeholder noget grafik.

For nylig tog han også portræt fotos til Convergens' website.

Hans website er her: http://www.dconstruction.dk/ - skægt og skævt.

02-08-99

Jens arbejder til tider

Category Jens arbejde

Jeg arbejder i firmaet SurfTech. Det er et firma der leverer løsninger indenfor det man en gang kaldte GroupWare, men det er så et begreb der siden da er blevet lidt yt (ligesom udtrykket "yt"). Nu om dage kaldes det vi laver Document Management, Procesunderstøttelse, Knowledge Management og sikkert også nogle andre begreber.

Jeg er projekleder, eller nærmere Project Manager (visitkortet). Jeg startede min arbejdskarriere hos Center for Ligebehandling af Handicappede, hvor jeg var en slags altmuligmand indenfor Informationsteknologi. Dér udviklede jeg et dokumenthåndteringssystem (journalsystem eller sagsbehandlingssystem) i Lotus Notes (version 3.3). Jeg fik et tilbud om at kunne starte i SurfTech, og der har jeg så været siden 1994.
Jeg startede i SurfTech som udvikler, og er siden da blevet konsulent og nu Project Manager.

Og hvad laver så sådan en Project Manager? Jeg leder projekter. Ret mange af mine projekter er Indenfor web-udvikling, og så leder jeg også mere "normale" Notes/Domino-projekter med dokumenthåndtering, salgsstøtte o.l.. Jeg fungerer stadig som konsulent i forhold til næsten alt hvad der har at gøre med Domino og Notes, da jeg har en rimeligt bred og faktisk også ret dyb viden om både udvikling og administration af disse herlige produkter.
Hil Lotus! Microsoft (ptøj!) får Jer aldrig ned med nakken!!! Og tak til IBM for at købe Lotus, så det ikke bliver penge der skal skabe problemer for det bedste GroupWare/Knowledge Management/Document Management/procesunderstøttelsessystem i verden.

For nogle måneder siden kiggede jeg på hvordan Lotus' produkter klarer år 2000 problemet - godt selvfølgelig.

02-08-99

Center for Ligebehandling af Handicappede

Category Jens arbejde

Her arbejdede Jens som Informationssystematiker før jeg startede i SurfTech.

CLH er en offentligt ejet institution som har til formål at sikre at handicappede mennesker behandles på lige vilkår med andre Danskere. Hvis det ikke er et godt formål for en offentlig institution, så er der ikke noget der er det.
Tag et kig forbi deres hjemmeside, tænk over det, og gør noget.
Det handler ikke om at sende penge til gode formål eller om at holde døren for en person i kørestol. Det handler om vores holdning til de mennesker hvis situation ikke er helt så let som gennemsnittets. De er mennesker helt som andre, og hvis alle bare tager lidt hensyn, tænker sig om når de bygger et hus, tænker sig om når de designer et produkt osv. osv., ja så kan handicappede leve en tilværelse som er "normal" - hvad så normal er for noget kan vi jo så diskutere, og hvad handicappet er kan jo faktisk også diskuteres. Lige meget hvad - der er nogle mennesker som ikke kan bevæge (ikke kun fysisk) sig og agere som de fleste kan.

02-08-99

Webudvikling med Domino

Category Jens arbejde

Lotus' Domino server og Lotus Notes klient er geniale til at udvikle websites med funktionalitet. Jeg vil skrive lidt om mulighederne senere, men ind til da vil jeg gerne lige nævne at Jakob Nielsen, der tidligere arbejdede for Sun, har et interessant, minimalistisk, website, der giver en del god information om hvad der er godt og dårligt i webdesign.
Dette website er jo også kodet med Domino teknologi. Grafikken og JavaScript er hentet fra andre kilder.

02-08-99

Convergens

Category Jens arbejde

Convergens er mit nye arbejdssted, hvor jeg startede 1/5-99. Check it out.
Vi arbejder med Knowledge Management, Intranet, Internet og Document Management. Alle disse ting kan du læse om på Convergens' website.

02-08-99

Y2K

Category Jens arbejde

År 2000 problemet er jo ganske interessant. Grundlæggende går problemet ud på, at masser af software og hardware er bygget i en tid, da man ikke regnede med at disse dimser skulle holde helt frem til skiftet mellem året 1999 og 2000. En stor del af disse dimser vil ved årsskiftet tro, at vi er tilbage i året 1900.
Det der så kan ske i den anledning er, at f.eks. sikkerhedsmekanismer går fuldstændigt i baglås. De steder man har diskuteret meget er kraftværker, hvor der kan tænkes at ske en domino-effekt, hvis tilstrækkeligt mange kraftværker falder ud som følge af y2k problemet, for så vil andre kraftværker skulle arbejde hårdere, og måske så meget, at disse også falder ud - and so on.. interessant, ikke?
Man kan læse om problemet mange steder, prøv at tage et kig på den danske stats 2000parat ide.

02-08-99

Lotus Development

Category Jens arbejde

Lotus Development er et amerikansk softwarehus som udvikler en del produkter. Lotus Notes, Lotus Domino og SmartSuite er nok de vigtigste.
Jens har arbejdet med Lotus Notes og Domino siden 1993, og det er bare cool stuff. Skal man udvikle et system til håndtering af dokumenter, viden, forretningsprocesser, websites med tung funktionalitet, ja så er det Notes og Domino man skal se på.
I Danmark findes der en række firmaer som udvikler løsninger i Notes og Domino, og SurfTech er nummer 1.

02-08-99

SurfTech

Category Jens arbejde

SurfTech er Jens' arbejdsplads. Nordens Notes og Domino udviklingshus nummer 1.

SurfTech arbejder kun med Lotus' produkter Notes og Domino, dog også med teknologier der grænser op mod disse produkter, f.eks. Microsofts (ptøj!) Office pakke, SAP, DB/2 osv.

SurfTech er blandt de virksomheder i Danmark der har arbejdet med Lotus Notes længst, og vi er ufatteligt gode til at udvikle løsninger der kan noget. SurfTech har for nyligt udviklet et interessant værktøj til integration mellem Microsoft (prøj!) Office og Lotus Notes. Check det ud!

Translation

Jens vægt-o-meter

12/08-06: 96,9 kg
14/10-06: 90,1 kg
14/08-07: 94,3 kg
07/11-07: 88,9 kg
09/11-08: 96,3 kg
03/02-09: 93,6 kg
09/08-09: 96,7 kg
30/12-09: 89.6 kg
25/01-10: 88.9 kg
09/03-10: 87.3 kg
31/03-10: 86.3 kg
26/08-10: 94.2 kg

MiscLinks

geocaching

Profile for jbruntt

Visitors