26-07-2002

Chokoladekage - opskrift

Category Mad

Dette er opskriften på en smaddergo' chokoladekage.

200g smør
225g sukker (2½dl)
1 tsk vaniljesukker
3 æg
1 dl kakao
250g mel (4 dl)
1½ tsk bagepulver
1 dl mælk
1 dl varm kaffe (jeg plejer bare at bruge vand + 1 tsk kaffepulver)
75g mandler (jeg erstatter mandler med 1 plade chokolade - f.eks. Rittersport (nougat))


Rør smør, sukker og vanilje godt sammen med elmixer
Rør æggene i et ad gangen med elmixer
Bland mel, kakao og bagepulver og rør det i forsigtigt skiftevist med mælk - brug dejskraber
Rør kaffen forsigtigt i
Rør mandler eller chokoladen forsigtigt i
Kom dejen i en velsmurt form, f.eks. springform ca. 21cm i diameter
Bag kagen i den nederste halvdel af ovnen, ca. 50 min. ved 175 grader
Lad kagen afkøle lidt
Læg evt. glasur + kokosmel på kagen.

Kilde: Juttas bedste opskrifter på lagkager og andre lækkerier, Tillæg til Hjemmet nr. 16, 2002.

02-08-99

Japansk ret

Category Mad

Man marinerer noget kød, steger det på panden og serverer det med ris eller pasta. Det smager bare vildt godt, og er nemt at lave.

Kødet skal være oksekød, og behøver ikke at være af en specielt god kvalitet; kød der er lidt sejt vil blive mørt som smør når det har været marineret. Kødet skæres ud i tynde skiver. Til to personer kan man bruge mellem 150 og 200 gram kød.

Marinaden laves af rødvin (1-2 deciliter), Soya sovs (1-2 spiseskeer), sukker (1 spiseske), peber og salt (et drys af hver) og Ingefær (det er en knoldet rod-ting man kan købe i de fleste supermarkeder; du skal bruge en knold på størrelse med 1½ tommelfinger, den skal skrælles og rives).

Put kødet i marinaden, rod lidt rund i det, så kødet er søbet godt ind, og sæt det i køleskabet. Det skal stå der mindst 1 time, gerne 3-4 timer. Du skal rode lidt rundt i det måske en gang i timen.

Skær et løg i strimler (løgringe), og steg det på panden. Hæld kød og marinade på panden og steg det med. Steg det i 5 minutter, og vend det lidt undervejs.

Hæld hele molevitten hen over ris eller pasta. Velbekomme.

Dette er en ret som Karen (min kære ægteviv og mor til Frederikke) lærte fra en japansk veninde hun havde besøg af for et par år siden.

02-08-99

Kogekunst?

Category Mad

Mad er godt, og meget mad må derfor være meget godt, ikke sandt?
Jens her er glad for mad, og jeg vil altså hér prøve at give nogle gode ideer til mad der er godt.
I en travl børnefamilie (Jeg har jo en datter der hedder Frederikke) er mad der tager alt for lang tid bandlyst. Det vigtigste er at det smager godt, dernæst at det er hurtigt at lave, og så skal det også være sundt.

En ret der virkelig lever op til kravene er Karens japanske ret. Smager rigtigt godt i maven (ding ding dum, Daloo.... - nå nej - det er noget andet).

Translation

Jens vægt-o-meter

12/08-06: 96,9 kg
14/10-06: 90,1 kg
14/08-07: 94,3 kg
07/11-07: 88,9 kg
09/11-08: 96,3 kg
03/02-09: 93,6 kg
09/08-09: 96,7 kg
30/12-09: 89.6 kg
25/01-10: 88.9 kg
09/03-10: 87.3 kg
31/03-10: 86.3 kg
26/08-10: 94.2 kg

MiscLinks

geocaching

Profile for jbruntt

Visitors