09-11-2008

Danske mTw.AMD vinder i Counter-strike

Category Internettet Spil

Det danske hold vandt finalen i Counter-Strike på World Cyber Games 2008.
Det var bare flot spillet. Hold da helt op.
Og hvor er det sjovt at se sådan noget når man selv har spillet CS in the old days.
Jeg tror faktisk jeg begyndte at spille CS for 9 år siden. 9 År!!

Nå, men hvis man kan lide 1st person shooters så kan jeg da anbefale sådan noget her. Det er sjovere end fodbold på TV. Helt klart.

Her er et billede af holdet:
A picture named M2

Læs mere på Politikens website. De har haft fint dækning af WCG: Danmark vinder guld ved Cyber-OL.

09-11-2008

World Cyber Games 2008 i Köln er i fuld gang

Category Internettet Spil

Jeg er ved at se finalen i Counter-Strike der foregår ved World Cyber Games 2008 i Köln.
Det er det Danske hold mTw.AMD der spiller mod svenske SK Gaming.
Spændende.

11-10-2007

Første status på mit spil World of Warcraft

Category Spil

World of Warcraft er sjovt.
Jeg fandt lige et sted - The Armoury. Der kan man rent faktisk se hvordan min spille-person (Ronunkel hedder han) er skruet sammen - sådan med tal, udstyr og den slags.
Her har vi lige et snapshot fra i dag:
A picture named M2

05-10-2007

Jeg spiller World of Warcraft

Category Spil

Kender du World of Warcraft?
Hvis du kender en dreng der er mellem 10 og 16 og som spiller på PC så burde du kende det.
For dem der ikke aner hvad vi taler om så er her en kort intro:
WoW er et MMORPG - Massively multiplayer online role-playing game. Et rollespil som man spiller på - over - Internettet. Og ordet Massively handler om at der er utroligt mange der spiller det, og de spiller det sammen. Det er ikke mig mod computeren, det er mig mod/med computeren og sammen med titusinder af spillere.
Følg det første link til en mere detaljeret gennemgang.
Jeg er jo gammel rollespiller. Jeg begynde at spille Dungeons and Dragons lige omkring overgangen mellem 9. klasse og 1.G. Den gang var rollespil noget der var lige ved at eksplodere i Danmark. Fra ukendt til meget kendt. Det var ikke noget med computere - det var hvor vi sad rundt om et bord og sammen talte og spillede os gennem et eventyr.
Nu om dage findes den slags rollespil stadig, men de computer-baserede spil er jo vokset meget store.
Og et spil som World of Warcraft går ind i samme område som de gamle rollespil.
Den store fordel for sådan en gammel nisse som mig (stadig kun 39 år) med sådan et PC-baseret rollespil er, at jeg ikke skal tromle en masse folk sammen for at kunne spille. Næ, jeg skal bare tænde spillet og logge på - og så sidder de allesammen derude og spiller. Jeg har faktisk savnet at spille rollespil, men det er svært at forene med familielivet - så nu prøver vi så detteher.
Og hvis man vil have lidt samspil så spørger man et par af de andre i WoW om de ikke vil være med til at smadre nogen sne-trolde. Og det plejer de at være friske på.
A picture named M2


Anyway, jeg hentede sådan en afprøvningsversion for en uges tid siden - 10 dage gratis. Og nu har jeg så bestilt betalingsversionen. 100 kroner. Det de tjener penge på er ikke spillet - det er abonnementet. Det koster ca 100 kroner pr måned at spille med. Og det kan ikke spilles på andre måder - det er udelukkende et netværksspil og det er udelukkende noget man kan spille gennem Blizzards service. Sådan er det bare.

28-09-2007

Lego Mindstorms NXT - pinligt

Category Spil

Jeg købte en Lego Mindstorms NXT for over et år siden. Og det er pinligt.
Siden da har jeg faktisk ikke lavet noget med den. Pinligt.

Nu har jeg så fået mig taget lidt mere sammen og byggede robot nummer to for et par dage siden. Sådan en som kan køre frem ind til den støder ind i noget og så kører den så væk igen.
Det er slet ikke svært. Og børnene synes faktisk at det er skægt.
Når Karen tager til Dublin om et par uger tror jeg at børnene og jeg skal bygge noget mere.

20-03-2007

De ti vigtigste computerspil i historien

Category Spil

Jeg fandt lige denenher hos comon.dk: Ti vigtigste computerspil gennem tiderne.
Jeg prøvede lige at checke, om jeg har rodet med de spil.... Jeg er da egentlig rimeligt godt med:
Spacewar (1962) Nej
Star Raiders (1979) Nej
Zork (1980) Ja
Tetris (1985) Ja
SimCity (1989) Ja
Super Mario Bros. 3 (1990) Nej
Civilization I/II (1991) Ja
Doom (1993) Ja
Warcraft serien (begyndte 1994) Ja
Sensible World of Socer (1994) Nej


29-08-2006

Lego Star Wars II: The Original Trilogy

Category Spil

Så nærmer vi os, at Lego Star Wars II: The Original Trilogy bliver udgevet. Ca den 13/9-2006.
Det er så efterfølgeren til Lego Star Wars The video game, som jeg købte sidste år.
Jeg vil klart anbefale at købe den. Det kan da ikke blive andet end en succes. Mads, Frederikke og jeg har ihverttilfælde haft masser af timer med sjov med den første.
Hvis du bliver fristet så køb den i udlandet. Jeg har lige bestilt den til ca 160 Dkkr hos play.com. Det er ca. halv pris i forhold til de danske onlinebutikker.

Husk nu at få købt et sæt gamepads - det er bare 100 gange nemmere at styre med, især for børn. Læs min gamle anmeldelse af 1'eren, der skrev jeg om dem.

29-08-2006

Jeg var for hurtig: min NXT virker som den skal.

Category Spil

Jeg fik en mail fra Legos tekniske support om at det sådan set ikke er meningen, at port A skal aktiveres i det Demo-program der er lavet til den første 30-minutters robot. Det er altså kun det ene af robottens to hjul der skal dreje rundt.
Jeg installererede softwaren som man programmerer robotterne med og lavede et lille køre-program. Trækker på alle tre motorer. Jeg downloader programmet til NXT-computeren, aktiverer og programmet, og den lille fyr drøner afsted.
Aaah - herligt.
Her ser vi programmet:
A picture named M2

28-08-2006

Så fik jeg mit Lego Mindstorms NXT - men ikke helt tilfreds

Category Spil

Jeg fik mit Lego Mindstorms NXT sæt torsdag og fik bygget start-robotten fredag. Og det tog faktisk kun en halv time.
Men det viste sig så, at den ene af de tre porte der kontrollerer servomotorerne ikke var i orden. Æv.
Her mandag har jeg så ringet til Legos hotline, og det håndterede de sådan som man skal - de sender mig en ny mini-computer, og jeg skal så sende den defekte tilbage når jeg har fået den. Helt fint.
Mindstorms NXT kører efter studless-systemet. Det vil sige, at brikkerne er kompatible med Lego Technics, Lego Bionicle og Lego Exo-force. Det har Mads en hel del liggende af, så vi kan også få robotten til at se sej ud.
Martin, vores gode næsten-nabo, har allerede bestilt et sæt til ham selv. Så nu skal vi nok til at bygge robotter der skal slås

22-08-2006

Så har jeg bestilt Lego Mindstorms NXT

Category Spil
Hehe! Så er den bestilt. Et styk Lego Mindstorms NXT er nu på vej gennem lego.coms maskineri. Robotter sætter æsken med robotdele sammen. En Active Serverpages løsning styrer det hele - det er ikke helt trygt -  men spændingen er der!
Det bliver bare sjovt at lege med. For mine børns sunde udviklings skyld - naturligvis.

19-08-2006

Robocode: Java robot-krig

Category Spil
Detteher skal jeg altså lige have fortalt om: Robocode er et gammel projekt som jeg læste om for år siden.
Det er grundlæggende en slags spil.
Man sidder og koder i en Java-variant. Det man koder er en robot.
Robotten loader man så ind i en slags arena sammen med en eller flere andre robotter. Her slås robotterne så med hinanden ind til der er fundet en vinder.
Jeg prøvede det for nogen tid siden, og det var egentlig sjovt.
Og så lærer man at programmere i Java.

04-07-2006

Lego Mindstorms NXT

Category Spil

Se lige her: Mindstormx NXT. Det er da for vildt. Sådan en pakke skal jeg have. Selvfølgelig udelukkende for at stimulere mine børns udvikling
Jeg har læst lidt rundt omkring - den kommer til at koste ca 2.500 dkkr.
Det er simpelthen et robot-sæt fra Lego.
Den kommer med dimser så ens maskine kan føle, høre, se (lys/mørke og konturer og afstande). De kommer med tre servo-motorer så den kan bevæge sig eller på andre måder få ting til at ske. Den har en højttaler så den kan lave lyde. Og så kommer den med et simpelt programmeringsmiljø.
Og det vildeste: Dens software kommer i Open Source. Så alle nørderne kan få lov til at modificere på den software der får det hele til at virke; så det hele kan blive endnu bedre!
Sådan en må jeg ha'.
Man kan forestille sig alt muligt. F.eks. en vagt, der skyder med et eller andet når nogen kommer ind i rummet. Eller en dims som henter klodser og lægger dem i en bunke. Eller en som leder efter kattekillinger og som så afspiller kattemors miav - hvad mon de ville sige til det.
Den kommer til efteråret - 2006.
Det er sådan noget man kan bygge:
A picture named M2

17-05-2005

Anmeldelse - Lego Star Wars the Video Game

Category Spil

Ja, så har vi fået spillet  Lego Star Wars the video game. På PC. Det er da sjovt - rigtigt sjovt.

Jeg vil sige, at det klart er bedst som to-spiller spil. Man kan da spille det alene, men samarbejdet giver klart den bedste oplevelse.

Mads (på knapt 3) kan ikke rigtigt betjene det. Han vil gerne, han prøver, og han bliver frustreret. Men vi har ikke gevet op. Han kæmper med at forstå sammenhængen mellem at bevæge den minijoystick der er på gamepad'en og så det der sker på skærmen - men han er ved at forstå det.

Frederikke - og hendes veninde Ditte - begge i den sene ende af 6 år kan godt betjene spillet. Og de synes det er sjovt.
Frederikke har lidt præstationsangst når der skal laves et dobbethop hvor man går frem samtidigt eller hvad det nu er der skal til for at løse en given opgave, men hun er ved at have godt fat i det.

Jeg har læst nogle anmeldelser af spillet, hvor man skriver, at spillet er lille, altså har få baner. Det har jeg ikke helt styr på endnu. Man skriver også typisk at sværhedsgraden er lav; det er jeg nu ikke enig i. For mine børn er det da temmelig svært - dele af det. Jeg synes det er meget passende til et par seks-årige.

Ditte og Frederikke spillede knapt et par timer lørdag formiddag, og det var ret svært for mig at holde mig væk. Jeg skulle lige se, hvad de nu havde gang i. Det er altså ret sjovt at gense scenerne fra filmene. Og jeg har da haft et par aha-oplevelser med nogle af de opgaver der skal løses.

Det er jo et platformspil. Og derfor er jeg virkelig godt tilfreds med at jeg fik købt et par gamepads. Jeg købte to Logitech Rumblepad 2. De virkede fint med spillet.
Jeg var lige et stykke tid bange for at de ikke ville virke. For det bildte den danske Logitech-support mig ind. Jeg havde nemlig først installeret den medfølgende software til gamepads'ne, mens jeg stadig kun havde Lego Star Wars demoen installeret. Og den demo kunne ikke med gamepads.
Men da jeg fik den rigtige Lego Star wars installeret, så opdagede den at de var der - og så virkede det bare.
Jeg er klart tilhænger af gamepads nu - det er meget nemmere end at bruge tatstur.

23-11-2000

Utopia Online

Category Spil

Jeg er begyndt at spille et onlinespil der hedder Utopia. Det er et ret fedt spil, der tager mig ca ½ til 1 time at være med i hver dag.

Spillet er et strategispil der er forholdsvist abstrakt. Ikke noget Red Alert 2 her. Næh. Tal og tekst om jeg må be'.

Vi er ca 60.000 spiller der spiller Utopia fordelt på to spilverdener.

Spillet består af tekst (HTML) skærmbilleder som nedenstående.
The Province of Zentropa Star (99:12)

Utopian Date: June 14th, YR3
RL Date: November 22nd, 2000 (19:00 GMT)

Ruler & Race: Sir Darkling, Halfling.
Land: 868 Acres (Honor: 1,002)
Money: 84,169gc
Food: 87,465 bushels
Runes: 26,016 runes
Population: 17,985 citizens (20.72 per Acre)
Peasants: 8,478 (100% Employed)
Jobs: 6,234 (101% Utilization)
Networth: 125,469 (144.55 per Acre)

Soldiers: 338 (52.9% estimated draft rate)
Spearmen: 0 (0 offense points)
Archers: 0 (0 defense points)
Half-Giants: 4,231 (16,924 offense and defense)
War-Horses: 2 (up to 2 additional offense)



Spillet går så ud på at man har en provins i et kongerige - vi er ca 20 spillere i et kongerige.
Kongerigets provinser skal hjælpe hinanden med at bekrige de andre kongeriger, erobre deres land, penge osv.

Man udforsker sit land for at kunne bygge f.eks. Vagttårne, skoler, træningslejre for soldater etc.  Det fører til at man har nogle tal (som de ovenstående) for hvor mange soldater man har, hvor meget "science" man har  osv.

Min provins er en specialiseret tyve-provins. Jeg sender folk ud for at stjæle penge, mad og information fra andre kongeriger, og jeg deler noget af mine stjålne penge og al den stjålne information med mine medspillere i mit kongerige.

Vi har i kongeriget et fælles diskussionsforum hvor vi diskuterer taktik, hvem vi næste gang skal angribe, giver gode råd til hinanden osv. Ret godt. Det er virkeligt globalt - vi er folk fra hele den "vestlige" verden, jævnt fordelt, der var en enkelt russer med (tror jeg) ind til vi smed ham ud af kongeriget.

Translation

Jens vægt-o-meter

12/08-06: 96,9 kg
14/10-06: 90,1 kg
14/08-07: 94,3 kg
07/11-07: 88,9 kg
09/11-08: 96,3 kg
03/02-09: 93,6 kg
09/08-09: 96,7 kg
30/12-09: 89.6 kg
25/01-10: 88.9 kg
09/03-10: 87.3 kg
31/03-10: 86.3 kg
26/08-10: 94.2 kg

MiscLinks

geocaching

Profile for jbruntt

Visitors