Glemte rygsæk i s-toget - super service

Jeg glemte min rygsæk i S-toget i går. Stiger ud af toget, går ind i en bus, sætter mig ned.
Tænker "hov - der mangler da noget". Og der var toget kørt videre fra Rødovre station.
Så jeg tog min telefon frem og googlede "hittegods dsb" og fandt den formular jeg skulle udfylde, og udfyldte den.
2 timer senere ringer en DSB-mand og siger "mangler du ikke noget?".
Så de havde altså fundet den, inklusiv ny bærbar PC og mit løbeur.
Jeg tager ind på Hovedbanegården, og der er der en sød dame som spørger hvad jeg mangler, og som "tilbyder" mig om ikke jeg også skal have en cykelhjelm med.
Det er anden gang indenfor måske 4-5 år, at jeg glemmer dyre sager i toget, og får dem tilbage på hittegodskontoret på Hovedbanegården, og begge gange har de været virkeligt søde og har haft god humor.
Jeg opførte mig så heller ikke som ham her