Forside 9/8 2005

Ja - der er jo sket en del for nylig. Vi har haft sommerferie for eksempel. Vi var faktisk væk i hele tre uger - først en lang uge i Italien og så knapt to uger i Schweitz.
I Italien var det i et lejet telt - ligesom sidste år. Karen havde skaffet os en afbuds-ting dér, så vi betalte halv pris. Vi var på en OK campingplads i nærheden af Ravenna - man tager Venedig og følger kysten ca 150 km mod syd og vest.
Sejltur i Italien

Schweitz var nok den mere utraditionelle ferie - vi byttede hus med en Schweitzisk familie. Det fungerede helt fint.
Husbytte i Schweitz Og så er det jo en periode med første. Første dag i Vrold børnehave for Mads og første skoledag i 1.c for Frederikke. Og også første skoledag for Karen på seminariet.
Første dag i børnehave for Mads Her har vi Frederikke og Camilla på første skoledag. De er klar.
Frederikke og Camilla på første skoledag

Og her har vi Læsefidusen. En abe som meget gerne vil lege med børnene i Frederikkes klasse - og den kan vidst også godt lide at høre historier; det sagde Bente noget om på første skoledag. Bente er Frederikkes klasselærer.
læsefidusen

Karen er igen i år lidt usikker på hvad - eller nærmere hvor meget - hun skal lave på Seminariet. Det tegner til at det i år kun bliver en halvtidsstilling. Så hun har meldt sig til to fag på Danskstudiet ved Århus universitet - som fjernstudium selvfølgelig.
Jens - ham selv - jo, der er jobsikkerhed for tiden. Jeg skal i dette halvår i en meget stor del af tiden arbejde med at gøre VIDAR bedre.
Vidar website VIDAR er et website som drives af Undervisningsministeriet, hvor man kan finde alle voksenuddannelsestilbud, og det website trænger til en meget kærlig hånd, og den skal Convergens så levere.

Dell server Og så er jeg ved at lave en ny server at drive disse sider på. Min gamle server er begyndt at lave en lyd. Og i stedet for at vente på at den brænder sammen før jeg finder en løsning på problemet, så har jeg købt en helt ny maskine - en rigtig server fra Dell. Og den server skal altså køre Linux (Fedora) - jeps, nu tager vi springet: Der er meget at lære når man skal have fat i sådan et (for mig) ukendt operativsystem.

Gammel forside her.