Og så skulle bilen igen repareres - ny starter og udskiftning af relæer

Så havde vi igen problemer med at bilen flippede ud. Selv når nøglen ikke sad i så var lyset tændt. Og når man satte nøglen i, så blinker en masse lamper, og der var en klikkende lyd inde i kabinen.
Så nu har den været hos Sondrup Bilcenter (Renault). De kunne ikke rigtigt finde noget der var galt, men skiftede forsøgsvist to relæer ud. Det var de samme to relæer som Flemming - vores nabo - havde ude da vi for 14 dage siden havde samme problem. Så måske er det i orden nu.
Det virker på mig som om problemet dukker op når bilen får lov til at stå ude i regnen. Vi får at se.
De venlige mennesker hos Sondrup Bilcenter fandt så ud af at starteren (en dims der gør noget når nøglen drejes for at starte motoren) skulle skiftes. Ingen brok her: jeg var enig - den havde startproblemer før, også når det var tørt vejr: 1.900 kroner + moms og det løse.
Og så er der det store rustshow som vi skal have fyret af snart. De lakskader og rustpletter vi endnu ikke har fået lavet. De skal laves - for bilen skal gerne holde en del år endnu. Lånet på bilen er først betalt om ca 1 år; det var et 8-års lån vi tog på den - det gør vi aldrig mere; 6 år er max på en ny bil synes jeg nu. Erfaring fra en førstegangskøber.