På indbrud i Fredericia

Min bror Hans og Karen og jeg var på indbrud i weekenden.
Ja, sådan føltes det lidt... Vi brugte fredag aften og søndag på at tømme min mors lejlighed. Og det føltes lidt som indbrud. Det var det selvfølgelig ikke, men følelsen var lidt mærkelig; sådan at rode rundt i hende ting og smide ting væk som hun har været glad for.
Vi har nu tømt lejligheden så meget, at der kun står et par møbler som Hans skal have og en enkelt lampe skal jeg have pillet ned. Så der er snart ved at være sat punktum for min mors liv. Det er altså mærkeligt.
Heldigvis får Hans og jeg ikke den der situation som åbenbart ofte opstår når man skal dele boet, hvor man altså bliver uenige: "Jeg vil have speedbåden og jaguaren, og så kan du få den hullede sofa og den udstoppede hund - dem var du så glad for da du var fem år".
Da vi var børn havde vi sådan en metode - jeg troede at det var unikt, men har hørt at andre bruger den - at når vi skulle dele noget, så skar vi så lagkagen ud, og den der skar ud skulle vælge sidst. Det er altså bare en perfekt metode til at sikre at der ikke sker snyd blandt to søskende - det er så sværere hvis man er tre; eller hvad?
Så Hans og jeg har skåret en tremmesofa over og vi har skåret en DELL bærbar over, og den der skar skulle så vælge sidst
Karen og jeg har så ikke fået set så meget til vores to børn på henholdsvist 3, snart 4, og 7 år i denne weekend. Og vi har huset under belejring af flyttekasser med ting vi skal have sat ind i de møbler vi har arvet.
Og ikke nok med det: Karen er sensor i denne uge fra mandag til og med torsdag, så jeg er til eksamen som god far.