Linux mediecenter med MythTV - start på proof of concept

Jeg er i gang med detteher projekt, hvor jeg vil bygge et mediecenter med Linux.
Jeg bruger en Linux-distribution der hedder MythBuntu - som er en udgave af Ubuntu som er skræddersyet til MythTV.

MythTV er en softwarepakke som kan installeres på Linux og som gør at man får et mediecenter.

Det hele er gratis selvfølgelig.

Jeg har faktisk fået succes her. Jeg har fået mit mediecenter til at virke.

I min stue står der lige nu følgende:
- En PC sat til mit tv. - Tilhørende skærm.

PC'en er en AMD Athlon 1 GHZ med 512 MB ram og 20 GB harddisk. En aldrende herrre altså. Doneret af en nabo, der er gået over til bærbare.
I denne PC er det eneste specielle at der nu også sidder et TV-tuner kort (det hedder WinTV PVR350).

TV-tunerkortet er forbundet med mit TV med et Scart-kabel.
TV-tunerkortet er også forbundet med mit antennestik i væggen.

Og hvad er det så jeg kan?

På PC-skærmen har jeg en menu. Og det som jeg bruger (den kan nemlig mere) er, at jeg kan se TV-programoversigten. Hvad sendes der lige nu på de kanaler jeg interesserer mig for (DR1, DR2, TV2, Viasat Nature osv.). Denne oversigt kan jeg bladre rundt i. Jeg har tv-programmet for de næste 7 dage.
Jeg kan klikke på et program og vælge, at det skal optages.
Så vil det blive optaget automatisk når dato/klokkeslet passer.
TV

Jeg kan også vælge at se TV. Jeg kan se live tv - altså de programmer der sendes nu; ikke super-interessant.
Jeg kan også se de programmer jeg har optaget. Jeg kan bladre i de optagelser jeg har lavet, trykke ENTER, og så kommer programmet på min TV-skærm.

Det er så langt som jeg er nået. Og det er tilstrækkeligt til at min Proof of Concept kan gå i gang. Spørgsmålet er: Kan min familie bruge sådan noget til noget?
TV

Hvis svaret viser sig at være ja, og det tror jeg det gør, så skal jeg til at se på hvordan slut-setup'et skal være. For jeg skal ikke have sådan en larme-pc stående i stuen mens jeg ser TV. MythTV er bygget med en Client-server arkitektur ligesom Notes/Domino, så der er forskellige muligheder...

Og jeg skal finde ud af hvilke MythTV features jeg vil bruge. Der er nemlig mange.
En feature jeg skal have set på er muligheden for at fjerne reklamer i optagelserne. TV3-film uden reklamer !!!