En PC til $25 (40)

Jeg stødte i weekenden på et interessant projekt: http://www.raspberrypi.org/
Det er en engelsk non-profit organisation som (ca.) december 2011 vil frigive et produkt som man kan købe for enten $20 eller $40.
Det man får er detteher:
File:Raspberry Pi board at TransferSummit 2011 cropped.jpg
Et Motherboard som er på størrelse med et kreditkort.
Det indenholder nok til at være en fuld PC. De vigtigste dimser:

  • 256 MB ram (128 i den billige udgave)
  • En ARM-baseret processor (altså ikke intel eller AMD)
  • 2 USB udgange
  • 1 10/100 MB netstik (ikke med i den billige udgave)
  • HDMI og composite udgang (leverer 1920*1080 opløsning)
  • SD-kortlæser (som bliver maskinens "harddisk")

Den holdes i gang med en 5V strømforsyning som man selv køber.
Den bruger ca 3 Watt strøm.

Meningen er at man installerer Linux på den. Fedora (Red Hat) vil helt sikkert komme til at virke på den.

Man sætter en 5V strømforsyning til. Sådan nogen er der mange som bare har liggende efter noget gammelt elektronik de ikke bruger mere.
Man sætter en USB-mus og USB-tastsatur til.
Man sætter netværksstik i
Man sætter HDMI-kabel i og over i sit TV. Eller med en converter over i et PC-skørm.
Og så er det simpelthen en PC.

Og formålet er?

Primært at gøre det billigt og sjovt for unge at rode med Computer Science. Hvis min Mads på 9 år gerne vil bygge en sikkerheds-boks der holder et WebCam kørende og løbende lægger billeder ud på Internettet når hans storesøster roder på hans værelse - så køber han sådan en boks og begynder at bygge. Og han kan altså komme i gang for $40 = 220 kr.

Derudover er det så bare at gøre det billigt og sjovt for alle mulige andre at bygge en PC.
Den kan bruges til at bygge en meget meget billig PC der kan det basale: Websurf, tekstbehandling.
Den kan bruges til alle mulige hobby-projekter. Eksempler:

  • En medie-server.
  • En medie-afspiller.
  • En webserver.
  • En filserver.
  • En overvågings-boks.
  • En dims til at styre modeltoget.
  • En dims til at skrue op og ned for lys og varme.

Jeg skal have sådan en. Jeg vil bygge mig et billigt Sonos-alternativ baseret på Logitechs Slimserver og Squeezeplayer.