I det nye Digital Post kan man forwarde Digital post Meddelelser.

Hvem må forwarde Digital Post og efter hvilke regler?

Kilde: Hvordan fungerer videresendelse i Digital Post - til myndighed?

En borger eller virksomhed kan videresende en modtaget meddelelse til
Desuden gælder
  • en forkyndelse (legalNotification) kan ikke videresendes uden at den er blevet forkyndt for borgeren
  • når en forkyndelse videresendes sættes meddelelsens type til at være en almindelig meddelelse - altså legalNotification = false

Mine noter til dette: Det betyder at vi kommer til at se en hel del forwarded indgående Digital post, hvor især borgere sender post videre for at få hjælp, eksempelvis hos deres sagsbehandler.

Hvordan ser det ud - Forwarding af Digital Post

Vi er i Kirstens postkasse. Myndigheden Dafolo/Convergens har sendt denne post til Kirsten.

Bemærk: Dafolo er jo ikke normalt en myndighed, men i Digital Post-testmiljøet er vi en myndighed.

Kirsten trykker på Videresend. Og her vælger  hun at hun  vil videresende til en Myndighed.

Nedenfor ser vi at hun har udpeget at hun vil sende til myndigheden (1) Dafolo og "kategori" (kontaktpunkt) "sbsip-master-u213-pull" (ja, det hedder dét kontaktpunkt).

Forwarded post udfyldt

Hun kan skrive en slags følgetekst (2).

Nedenfor ser vi klip fra Beskedbasen, som  er vores platform til fordeling af Digital post, og vi ser på den indgående Digital post, som er forwarded.

Afsender/sender (1) er Kirsten (du skal ignorere "label" - CPRnummeret er Kirstens)

Modtager/recipient (2) er Dafolo, som Kirsten udpegede. Inklusiv det kontaktpunkt hun udpegede.

ForwardData (3) er en node der kun er udfyldt, fordi vi er i forwarding-scenariet

Forwarded post set i Beskedbasen

MessageHeader.ForwardData.MessageUUID er den UUID som den originale meddelelse havde; den som Kirsten modtog fra Dafolo.

MessageHeader.ForwardData.OriginalMessageDateTime ved jeg ikke hvad er. Et gæt er jo at det er en dato/tid taget enten fra den originale MeMo, eller en modtaget-dato/tid fra databasen hos Digital Post.

MessageHeader.ForwardData.OriginalSender er CVRnummer for den oprindelige afsender der sendte til Kirsten. Altså Dafolo.

MessageHeader.ForwardData.OriginalContentResponsible er taget fra det originale MeMo som blev sendt til Kirsten. Det kommer fra den originale MessageHeader.Sender.AttentionData.ContentResponsible.label.

MessageHeader.ForwardData.ContactPointId er ikke udfyldt her. Og det skyldes at det er en borger der forwarder. Havde det været en myndighed der forwardede, så havde der kunnet været kontaktpunktID som der var sendt til.

MessageHeader.ForwardData.Comment er den kommentar/følgetekst som Kirsten skrev.

I forwarding-scenariet ser jeg MessageHeader.ForwardData.Comment som ekstremt vigtig.

Det er jo dybest set dén der indeholder "kropsteksten" som afsenderen har skrevet. Et eksempel kunne være "Jeg har brug for hjælp med at finde ud af hvordan jeg undgår at Æblerød kommune fjerner mine børn. Se vedlagte trusselsbrev".

Forwardet post og ReplyData ser mærkeligt ud

Se denne fra samme indgående Digital post, som er forwarded:

ReplyData for en forwarded post

Jeg synes det er lidt mærkeligt.

Der er kun én replyData-node. Det er den oprindelige ReplyData-node, som Dafolo sendte i MeMo til Kirsten.

Hvad pokker er det meningen man skal gøre i forhold til at svare på sådan en Meddelelse når det gælder ReplyData?

Standard-forretningslogikken for svar er jo:

  • Opret ny, tom MeMo.
  • Kopier alle ReplyData-noder ind fra den som vi svarer på.
  • Opret selv en ny ReplyData-node som henviser til den Meddelelse som vi svarer på (det vil være a95e4971-4bff-4a4e-929e-1a14ba41c745 i vores eksempel) i replyUUID.

Problemet er at der burde være en ReplyData-node som sagde "jeg hører sammen med messageUUID a95e4971-4bff-4a4e-929e-1a14ba41c745", men det er der ikke.

Der er noget matematik som ikke er i orden. Eller som vi på en eller anden måde skal special-håndtere når det handler om forwarded post.

Kan besvares?

Noget andet "sjovt" er, at den oprindelige meddelelse sendt til  Kirsten var markeret med "kan ikke besvares": MessageHeader.reply=false.

Det kan vi se, fordi der ikke er en svar-knap i første skærmdump.

Den forwardede Digital Post er også forsynet med MessageHeader.reply=false.

Se her:

Kan ikke besvares

Så principielt set må vi ikke besvare den.

Men... er det mon virkelig tanken at vi skal lade være med at svare på det som borgeren har forwarded? "Jeg har brug for hjælp med at finde ud af hvordan jeg undgår at Æblerød kommune fjerner mine børn. Se vedlagte trusselsbrev".

Overskriften: vs

Se skærmdump fra sidste afsnit. MessageHeader.label indeholder "Vs: " foran den oprindelige overskrift.