Vi får solceller - projektstart
Category Danish Huset på Almuevej
På onsdag - den 23/5-2012 - får vi installeret et solcelle-anlæg på husets tag. Meget spændende.
Vores tag kommer til at se nogenlunde sådan ud:
Vores tag er sort, ikke rødt. Men ellers er det som det ser kommer til at se ud.
For ca 2 år siden så jeg på solceller. Var det noget det kunne betale sig at få? Det var det ikke.
Jeg kan desværre ikke huske hvorfor jeg så så på projektet igen i marts i år. Sandsynligvis har der været noget i avisen om solceller. Der kører en del artikler i aviserne om at det er blevet en god investering.
Jeg havde set lidt på det over nogle uger. Den 19/3 var der energimesse i Skanderborg, hvor en del af messen gik ud på at forskellige leverandører af energi-løsninger havde stande hvor man kunne snakke med dem. Der var nok en 6-7 firmaer der talte om solceller.
Jeg talte med nogle stykker, men især kunne jeg lide folkene fra Solarpanels. Jeg havde googlet en del på emnet før messen, og dét firma havde en informationstung hjemmeside og de havde god google-ranking, Snakken med dem gav god følelse i maven: De virkede som om de havde check på emnet.
Da jeg kom hjem sende jeg mail til Solarpanels og bad om tilbud.
Det jeg ville have tilbud på var et anlæg som kunne producere ca 7.000 kwh årligt. Det er vores nuværende elforbrug og det har set sådan ud de sidste tre år.
Jeg fik en dialog i gang med Johan hos Solarpanels og vores anlæg kan ikke (til overkommelig pris) komme over ca 6.500 kwh årligt. Det har noget at gøre med hvor mange m2 der er tilgængelig som vender sydligt. Vi kan klemme 38 solcellepaneler ind på den plads der er på den sydvendte flade.
I dag er det den 20/5-2012. Så det har altså taget to måneder at nå til installations-dagen.
Anlægget kommer altså til at være med 38 solcellepaneler.
Her er en illustration fra det beregnings-dokument jeg har fra Solarpanels.
De røde kasser er de to invertere der skal lave jævnstrøm fra solcellepanelerne om til jævnstrøm der skal videre til vores tørretumbler, alle vores gadgets osv.
Til venstre er der illustration af at der er en masse solcellepaneler der er delt op i fire bunker som leverer strøm til de to invertere: 1x10, 1x9, 1x9 og 1x9. Det ene tal vil så ende med at blive lavet om fra 1x9 til 1x10. Det skyldes at vi ind til for en uge siden regnede med kun at have 37 solcellepaneler på taget.
De to invertere hedder SMA Sunny Boy 3000TL-21. De har hver en peak-produktion på 3 kw (kilowatt, så det er altså 3.000 watt). Så tilsammen kan de altså levere en peak-produktion på 6 kw.
Hvis jeg på en solrig dag tænder for en el-koger og både Frederikke og Karen tørrer hår med hver deres hårtørrer så vil vores solcelle-anlæg sådan ca. kunne levere lige så meget strøm som de bruger, nemlig 3x2.000 watt, mens de bruger den.
Nettoordningen
De 6 kwp (p for peak) er et meget vigtigt tal. Har man et solcelleanlæg som producerer med maksimalt 6.000 kwp så kan det deltage i nettordningen.
Nettoordningen går i korte træk ud på følgende:
Hvis du på et givet tidspunkt producerer mere strøm end du skal bruge (du har slukket for hårtørrerne og elkogeren, men solen hamrer stadig afsted) så sender du det ud på det offentlige el-net. Der bliver talt op hvor meget el du har gevet til det offentlige el-net.
Hvis du på et tidspunkt bruger mere el end dit solcelleanlæg producerer, hvis f.eks. elkogeren og hårtørrerne kører inden solen begynder at skinne, så vil el-måleren fra det offentlige el-net tælle den strøm du bruger op.
Når der er gået et år så sammenlignes de to tal:
Har du brugt mindre end du har gevet - så får du penge for forskellen. 60 øre pr kwh (de første ti år af anlæggets levetid), 40 øre herefter.
Dette er skattepligtig indkomst hvis værdien af mer-produktionen er over 7.000 kroner (usandsynlig situation)
Skatteforhold
Det er lidt komplekst. Mere info her: Afskrivningsregler - solcelleanlæg - Solarpanels ApS.
Man kan vælge at køre sit solcelleanlæg på to måder: Den skematiske ordning eller Virksomhedsordningen.
Virksomhedsordningen er - som lovgivningen ser ud lige nu - den mest attraktive. Personligt synes jeg så til gengæld at der også er lidt mere risiko i den - for at fremtidige skatte-ændringer kan ændre på hvor attraktiv dén ordning er.
Her kan man, allerede fra første år, afskrive på anlæggets værdi. maksimalt 25 % af den resterende værdi hvert år. Til gengæld skal man (altid) betale indkomstskat af værdien af al den producerede el. Hvor værdien er sat til 60 øre/kwh de første 10 år og 40 øre/kwh i resten af levetiden.
Man skal lave udvidet selvangivelse hvis man bruger virksomhedsordningen.
Hvis man sælger sit hus så vil der muligvis skulle ske en tilbagebetaling af den skat man har fået fradraget fordi man har lavet afskrivning. Det afhænger af en konkret sammenligning af solcelleanlæggets værdi på salgstidspunktet med værdien af den afskrivning der er sket. Har man afskrevet sit anlæg til 0 kroner, men har det en vurderet værdi på mere end 0 kroner, så skal man betale skat. Dette er, så vidt jeg har forstået, uafdækket område - hvordan skal vurderingen ske?
Med den skematiske ordning skal man betale skat af den (eventuelle) merproduktion solcellerne har, hvis man ikke slev bruger det hele. Men kun hvis værdien af mer-produktionen er over 7.000 kroner. Usandsynlig.
Vælger man den skematiske ordning er håndværkerudgifter til installation af solcelleanlægget med i den håndværker-fradragsordning vi har haft de sidste par år.
Jeg hælder til at vi tager den skematiske ordning. Den er simplere og jeg tror ikke at vi er mere sikre på at vi ikke rammes af forhøjede afgifter hvis der i fremtiden skulle komme et politisk ønske om at beskatte solcelle-produceret el.
Mere om projektet
En ting jeg kom til at tænke på for en uges tid siden var, at der var noget grimt ved det første oplæg til placeringen af solcellerne.
Det oprindelige så sådan ud:
Bemærk hullet i midten. Det er udluftningshætten fra vores køkken der stikker op dér.
Jeg talte med den tag-mand der skal udføre installationen (under-leverandør til Solarpanels, tagxperten.net), kunne vi flytte udluftningshætten til vores nord-vendte tag-flade f.eks.. Han foreslog at sænke hætten, simpelthen at afkorte den, så den lukker køkken-luften ud under solcellepanelerne.
Så snakkede jeg med Poul fra Solarpanels, og han syntes at sænkningen var en rigtigt god ide i forhold til den oprindelige tegning. For så kommer der ikke stege-fedt ud på solpanelerne og binder skidt som hindrer indstrålingen og dermed nedbringer el-produktionen. Og det skulle ikke ødelægge noget at det sætter sig på undersiden af solcellepanelerne.
Så er der det med data. Vi skal selvfølgelig kunne følge med i produktionen. Så jeg har valgt at vi i projektet skal have en Sunny Webbox. Sådan ser den ud:
Denne fætter kan med Bluetooth snakke med inverterne og indsamle produktionsdata.
Og disse kan den så udbyde på mit netværk på en web-side.
Og den kan også overføre data til en webside på Sunny Portal hvor jeg kan tilgå dem når jeg er ude af huset. Og så opdagede jeg lige at der sandelig er en Sunny Portal app som kan præsentere produktionsdata hentet fra Sunny Portal. Wee!
Så hvad sker der nu?
Onsdag den 23/5 installeres der solcelleanlæg - paneler på taget og invertere i vores skur. Og det skal hookes ind i vores el-instalation.
På et tidspunkt kommer Østjysk Energi og udskifter vores elmåler, så den i stedet for en roterende skive har to digitale tællere (tal for ud og ind). Forhåbentligt inden onsdag.
Jeg er faktisk usikker på om systemet vil kunne producere noget før elmåleren er skiftet.
På onsdag - den 23/5-2012 - får vi installeret et solcelle-anlæg på husets tag. Meget spændende.
Vores tag kommer til at se nogenlunde sådan ud:
Vores tag er sort, ikke rødt. Men ellers er det som det ser kommer til at se ud.
For ca 2 år siden så jeg på solceller. Var det noget det kunne betale sig at få? Det var det ikke.
Jeg kan desværre ikke huske hvorfor jeg så så på projektet igen i marts i år. Sandsynligvis har der været noget i avisen om solceller. Der kører en del artikler i aviserne om at det er blevet en god investering.
Jeg havde set lidt på det over nogle uger. Den 19/3 var der energimesse i Skanderborg, hvor en del af messen gik ud på at forskellige leverandører af energi-løsninger havde stande hvor man kunne snakke med dem. Der var nok en 6-7 firmaer der talte om solceller.
Jeg talte med nogle stykker, men især kunne jeg lide folkene fra Solarpanels. Jeg havde googlet en del på emnet før messen, og dét firma havde en informationstung hjemmeside og de havde god google-ranking, Snakken med dem gav god følelse i maven: De virkede som om de havde check på emnet.
Da jeg kom hjem sende jeg mail til Solarpanels og bad om tilbud.
Det jeg ville have tilbud på var et anlæg som kunne producere ca 7.000 kwh årligt. Det er vores nuværende elforbrug og det har set sådan ud de sidste tre år.
Jeg fik en dialog i gang med Johan hos Solarpanels og vores anlæg kan ikke (til overkommelig pris) komme over ca 6.500 kwh årligt. Det har noget at gøre med hvor mange m2 der er tilgængelig som vender sydligt. Vi kan klemme 38 solcellepaneler ind på den plads der er på den sydvendte flade.
I dag er det den 20/5-2012. Så det har altså taget to måneder at nå til installations-dagen.
Anlægget kommer altså til at være med 38 solcellepaneler.
Her er en illustration fra det beregnings-dokument jeg har fra Solarpanels.
De røde kasser er de to invertere der skal lave jævnstrøm fra solcellepanelerne om til jævnstrøm der skal videre til vores tørretumbler, alle vores gadgets osv.
Til venstre er der illustration af at der er en masse solcellepaneler der er delt op i fire bunker som leverer strøm til de to invertere: 1x10, 1x9, 1x9 og 1x9. Det ene tal vil så ende med at blive lavet om fra 1x9 til 1x10. Det skyldes at vi ind til for en uge siden regnede med kun at have 37 solcellepaneler på taget.
De to invertere hedder SMA Sunny Boy 3000TL-21. De har hver en peak-produktion på 3 kw (kilowatt, så det er altså 3.000 watt). Så tilsammen kan de altså levere en peak-produktion på 6 kw.
Hvis jeg på en solrig dag tænder for en el-koger og både Frederikke og Karen tørrer hår med hver deres hårtørrer så vil vores solcelle-anlæg sådan ca. kunne levere lige så meget strøm som de bruger, nemlig 3x2.000 watt, mens de bruger den.
Nettoordningen
De 6 kwp (p for peak) er et meget vigtigt tal. Har man et solcelleanlæg som producerer med maksimalt 6.000 kwp så kan det deltage i nettordningen.
Nettoordningen går i korte træk ud på følgende:
Hvis du på et givet tidspunkt producerer mere strøm end du skal bruge (du har slukket for hårtørrerne og elkogeren, men solen hamrer stadig afsted) så sender du det ud på det offentlige el-net. Der bliver talt op hvor meget el du har gevet til det offentlige el-net.
Hvis du på et tidspunkt bruger mere el end dit solcelleanlæg producerer, hvis f.eks. elkogeren og hårtørrerne kører inden solen begynder at skinne, så vil el-måleren fra det offentlige el-net tælle den strøm du bruger op.
Når der er gået et år så sammenlignes de to tal:
- Hvor meget har du gevet til det offenlige net
- Hvor meget har du taget fra det offentlige net.
Har du brugt mindre end du har gevet - så får du penge for forskellen. 60 øre pr kwh (de første ti år af anlæggets levetid), 40 øre herefter.
Dette er skattepligtig indkomst hvis værdien af mer-produktionen er over 7.000 kroner (usandsynlig situation)
Skatteforhold
Det er lidt komplekst. Mere info her: Afskrivningsregler - solcelleanlæg - Solarpanels ApS.
Man kan vælge at køre sit solcelleanlæg på to måder: Den skematiske ordning eller Virksomhedsordningen.
Virksomhedsordningen er - som lovgivningen ser ud lige nu - den mest attraktive. Personligt synes jeg så til gengæld at der også er lidt mere risiko i den - for at fremtidige skatte-ændringer kan ændre på hvor attraktiv dén ordning er.
Her kan man, allerede fra første år, afskrive på anlæggets værdi. maksimalt 25 % af den resterende værdi hvert år. Til gengæld skal man (altid) betale indkomstskat af værdien af al den producerede el. Hvor værdien er sat til 60 øre/kwh de første 10 år og 40 øre/kwh i resten af levetiden.
Man skal lave udvidet selvangivelse hvis man bruger virksomhedsordningen.
Hvis man sælger sit hus så vil der muligvis skulle ske en tilbagebetaling af den skat man har fået fradraget fordi man har lavet afskrivning. Det afhænger af en konkret sammenligning af solcelleanlæggets værdi på salgstidspunktet med værdien af den afskrivning der er sket. Har man afskrevet sit anlæg til 0 kroner, men har det en vurderet værdi på mere end 0 kroner, så skal man betale skat. Dette er, så vidt jeg har forstået, uafdækket område - hvordan skal vurderingen ske?
Med den skematiske ordning skal man betale skat af den (eventuelle) merproduktion solcellerne har, hvis man ikke slev bruger det hele. Men kun hvis værdien af mer-produktionen er over 7.000 kroner. Usandsynlig.
Vælger man den skematiske ordning er håndværkerudgifter til installation af solcelleanlægget med i den håndværker-fradragsordning vi har haft de sidste par år.
Jeg hælder til at vi tager den skematiske ordning. Den er simplere og jeg tror ikke at vi er mere sikre på at vi ikke rammes af forhøjede afgifter hvis der i fremtiden skulle komme et politisk ønske om at beskatte solcelle-produceret el.
Mere om projektet
En ting jeg kom til at tænke på for en uges tid siden var, at der var noget grimt ved det første oplæg til placeringen af solcellerne.
Det oprindelige så sådan ud:
Bemærk hullet i midten. Det er udluftningshætten fra vores køkken der stikker op dér.
Jeg talte med den tag-mand der skal udføre installationen (under-leverandør til Solarpanels, tagxperten.net), kunne vi flytte udluftningshætten til vores nord-vendte tag-flade f.eks.. Han foreslog at sænke hætten, simpelthen at afkorte den, så den lukker køkken-luften ud under solcellepanelerne.
Så snakkede jeg med Poul fra Solarpanels, og han syntes at sænkningen var en rigtigt god ide i forhold til den oprindelige tegning. For så kommer der ikke stege-fedt ud på solpanelerne og binder skidt som hindrer indstrålingen og dermed nedbringer el-produktionen. Og det skulle ikke ødelægge noget at det sætter sig på undersiden af solcellepanelerne.
Så er der det med data. Vi skal selvfølgelig kunne følge med i produktionen. Så jeg har valgt at vi i projektet skal have en Sunny Webbox. Sådan ser den ud:
Denne fætter kan med Bluetooth snakke med inverterne og indsamle produktionsdata.
Og disse kan den så udbyde på mit netværk på en web-side.
Og den kan også overføre data til en webside på Sunny Portal hvor jeg kan tilgå dem når jeg er ude af huset. Og så opdagede jeg lige at der sandelig er en Sunny Portal app som kan præsentere produktionsdata hentet fra Sunny Portal. Wee!
Så hvad sker der nu?
Onsdag den 23/5 installeres der solcelleanlæg - paneler på taget og invertere i vores skur. Og det skal hookes ind i vores el-instalation.
På et tidspunkt kommer Østjysk Energi og udskifter vores elmåler, så den i stedet for en roterende skive har to digitale tællere (tal for ud og ind). Forhåbentligt inden onsdag.
Jeg er faktisk usikker på om systemet vil kunne producere noget før elmåleren er skiftet.
Android apps from Jens Bruntt
