Forside 14/11-2003

Uha da da - nu opdaterer jeg næsten forsiden for tit her
Mads er også blevet fotograferet professionelt, og jeg synes det er rigtigt vellykket også.
Se bare. Knapt 15 måneder, og så ser man så flot ud. Han skal nok blive en hjerteknuser med tiden. Og der er jo piger nok på vejen.

Mads er ved at få vilje - masser af vilje.
Nu vil jeg have mælk og ikke vand, eller omvendt.

Mads Jeg vil have Frederikkes tegneting der ligger midt på bordet (henter dem selv).
Jeg vil have fjernbetjeningen - nu!
Han bliver vred og skælder ud, når vi ikke gør som vi skal.

Mads kravler rundt overalt - opad. På borde, stole, toiletter (der er nogen gode knapper man kan trykke på øverst). Og så falder han selvfølgelig også ned en gang imellem. På legepladsen kravler han op ad en ret stejl stige.

Mads siger lidt forskellige ord. Vi er ret sikre på, at han siger (mest brugte ord først):

  • Fisk
  • Jeg vil op fra min seng, og det skal være nu ( = waaaaahhhhh)
  • Tis
  • Mor

Mads er vild med: Vingummi, popcorn, ris, kylling, Frederikke (det er så ikke altid gengældt).

Mads spiser helst med gaffel. Går det for langsomt så kan han da godt bruge grabberne, men det er fedt med gaffel.


Så skifter vi lige emne

Vi har nu internet-linie-redundans. Forklaring: Vi har både kabelmodem og adsl.
Kabelmodemet er fedt: 2048/512 forbindelse.
ADSL'en er dukket op på grund af Karens arbejde på CVU sønderjylland, hvor hun jo underviser et hold pr e-learning. Hun fik tilbudt ADSL (256/256), og hvorfor ikke tage imod? Jeg øjnede chancen for at sikre os mod dage uden internetforbindelse.

Så nu står vores server og er webserver på den nye ADSL-forbindelse, e-mail ud og ind går også den vej (men hvis ADSLen falder ud så kommer mail ud/ind ad Kabelmodem-linien).

Og når så forbindelsen på Kabelmodemet dør - så skifter vi lige et kabel rundt og slukker og tænder en boks i serverskabet, og så er vi på igen. Det har jeg nu brugt to gange indenfor de sidste to uger. Fedt.

Den tidligere forside - med billede af Frederikke har vi her.