Forside 18/8 2004

Jeg har lige fået en opringning fra UPS i Århus. De havde en pakke til mig, og ville høre, om de kunne aflevere den i dag mellem 13 og 15. Jo da, kom bare.
Det er altså helt utroligt - jeg bestilte Hans' fødelsdagsgave i lørdags, og i dag er det onsdag. Den kommer fra Virginia i USA. Og den blev altså først gevet til UPS klokken 17:55 mandag. Det er dælme hurtigt. Jeg kan iøvrigt anbefale ThingGeek som et godt sted at købe gaver til sig selv eller andre (mig f.eks.) - de har bare nogle dejlige nørd-ting.

Hans får et billede af Internettet. Det kan man godt få brug for - de fleste farer en gang imellem vild dér. Nu er problemet så løst for Hans, hvis bare han altså sørger for at have T-shirten på når han er ude at surfe.

Åh ja - jeg har et lille eksperiment kørende med at lave e-handel. Altså - hvordan kan man lave e-handel, hvis det bare skal gøres billigt og hurtigt. Hvis nu jeg f.eks. ville skrive en bog og sælge den over nettet. Eller i mit eksempel er det nu snarere hvis Convergens skal sælge en applikation, som kan købes med kreditkort over nettet og så downloades med det samme.
Det er lidt en jungle. Hvis vi taler om small-time salg. Jeg vil sige, hvis man skal sælge for under 80.000 kroner dimser om året, så er PayPal en OK løsning. Uden at jeg altså har været ude alle steder at kigge.
Paypal tilbyder at man kan få en konto - tager 10 minutter at oprette.
Når du har din konto kan du begynde at sælge. Yes - kreditkort (ikke Dankort - men Visa, Diners, Master og den slags).
På deres site har de en funktion der kan hjælpe med at oprette en "Buy now" knap som kan sættes ind i dit website, og så er du sådan set i gang med at sælge.
Den kan alle mulige avancerede ting, men hvis man bare skal i gang helt simpelt så taler vi om maks 2 timers arbejde inklusiv at du har sat en knap på dit website.
Omkostninger:
For køber - ingen.
For sælger - ca 3½% af salgsprisen + 0,35 euro. Og det koster 5 kroner at overføre beløb fra paypal til dansk bankkonto.
Jeg har sat noget til salg her: Køb en e-mail med tak for pengene .

Skal vi lige snuppe et billede med Frederikke uden en fortand? Den røg for et par dage siden - den første.
Frederikke har tabt første tand

Ja, det var så dagens nyheder. Gammel forside her.