Forside 15/6-2004

Jeg har lige bestilt et digitalkamera - et Nikon Coolpix 3700. Hos noget der hedder ItButikken - en online-forretning.
Her ser vi et billede af hvordan sådan et ser ud. Opdateret 18/6 - nu med billed-eksempler...
Nikon Coolpix 3700 kamera

Og hvor er vi ellers? Børnene.
Frederikke starter i 0. klasse efter sommerferien (2 måneder før hendes 6 års fødselsdag). Det er jo en stor ting for hende - og for os andre. Hun kommer i klasse med hendes veninde Johanne - der bor inde ved siden af. Og hun kommer også i klasse med Camilla, som hun er ven med fra Børnehaven. Det er godt. Og hun er klar - det mener vi virkelig.
Frederikke glæder sig til at komme til Frankrig i sommerferien. Vi har lejet telte to steder, først syd for Montpellier og så øst for Paris (Eurodisney). Vi kører i det gyldne lyn - 1800 kilometer ca til den første campingplads.

Og Mads han er jo lige ved at være 2 år (26/6). Og han har bare fart på. Sidste hits: "Hva laver du?" (meget charmerende, men belastende når det kommer inde fra hans seng efter sengetid), "De'n gummeged" (i modsætning til en gravemaskine). Mads elsker store biler - gravkøer, lastbiler, og især traktorer. Bedstefar har en traktor - det er godt nok fedt. Og Mads er vild med sin dagplejemor Mie, og det er gengældt - dejligt. Mie er landets bedste dagplejemor.
I dag da jeg hentede Mads henne hos Mie spurgte Jette (ex-Almuevej-beboer, som har Karl hos Mie) om hvad der var på Mads' cykelhjelm; Mads så lidt forundret ud (over spørgsmålet - er hun ikke voksen?) og kunne så forklare hende at det var en frø. Jo - børn er sjove.

Og hvad med de gamle forældre
Karens undervisning er stoppet for dette semester, så hun har travlt med forberedelse til det nye. Det næste semester kan ikke andet end blive bedre end da hun startede sidste år (stort set uden at have haft forberedelse - og så første år som seminarielærer). Det tegner til at hun får et skema der svarer til 3/4 af en fuldtidsstilling, hvor hun sidste år næsten havde en fuld stilling. Alt i alt er jobbet på CVU Sønderjylland godt. Der er lant transporttid, og det udfordrer hende fagligt - men til gengæld så udfordrer det hende jo fagligt, hun tjener penge, og hun har gode kolleger. Det er ikke alle humanister der har det så godt.
Migselv - Jens - ja, det går lidt op og ned. Convergens har været presset det sidste år. Vi har vel sagt farvel til ca 10 kolleger. Det giver jo en usikkerhed. Jeg leder ikke efter et alternativ, for min "pakke" (ansættelsesvilkår, løn, jobindhold) er bare for god. Så hellere gøre hvad jeg kan for at det er Convergens der overlever IT-branchens nedtur. Jeg er begyndt at blogge på Convergens' website.

Og det var så dagens tekst
Gammel forside her.