En forretningsidé: Stjæl data fra andre via gratis wifi
Prøv at læse denne artikel fra dr: Tusindvis snydt af falske trådløse netværk.
Det minder mig om en forretningsid jeg fik for nogle år siden.
Man tager et WiFi-hotspot og en 4G dongle der giver internetforbindelse og sætter den i en bærbar PC. Kobler de to sammen.
Hotspot'et lader man være helt åbent.
Man kalder det f.eks. "customer internet" eller noget i den stil.
Så sætter man dette hotspot + bærbare på et hotelværelse i et hotel som har masser af business-kunder.
Og så sætter man noget sniffe-software op på den bærbare.
Jeg er 100% sikker på at det vil vælte ind med folk fra hotellets værelser som gerne vil have gratis wifi.
Og så har man adgang til at kigge i deres netværkstraffik.
Mulighed for at stjæle passwords, låne login-cookies osv osv.
Jeg er også 100% sikker på at denne forretningsidé er jeg ikke den første der har fået. Det er da så oplagt.
Jeg kom til at tænke på det en gang, jeg og familien boede på et Holiday Inn Express hotel i London. I det nordlige City of London (forretnings-kvarteret).
Der var ikke gratis Wifi på hotellet.
Da vi sad oppe på værelset ledte jeg efter om der var nogle åbne hotspots. Der var masser af hotspots der var lukkede - måske 50 - vi var jo i London. Og så var der lige et enkelt åbent med virkeligt kraftigt signal. Det er jo lidt suspekt.
Jeg brugte dette hotspot, fik forretningsideen, og da jeg kom hjem fra ferie ændrede jeg passwords på alle de online-services jeg brugte.