Forside 2/1-2004
Godt nytår!
Vi holdt nytårsfest hos Jette og Sven i deres nye hus på Sygehusvej her i Skanderborg, sammen med Lis og Martin.
Jeg havde købt de to største raketter jeg nogensinde havde haft. Til 70 kr pr styk. De var ret flotte.
Frederikke fik overvundet sin fyrværkeri-angst denne nytårsaften. Hun var først ret bange for bragene, og så gik det bedre og bedre, og til sidst havde hun ikke lyst til at komme ind efter klokken-24-affyringen.
Julen blev jo overstået rigtigt fint. Vi var 11 til juleaften, og det var rigtigt hyggeligt. Karen og jeg havde stegt de to ænder den 23., og det gjorde at der ikke var det voldsomme stress. Mad til 11, to hovedretter (ænderne og flæskesteg) og både Ris a'la mande til sidst tager altså bare tid at fabrikere.
Mads fik lært at sige pak' (pakke) og slik i december måned. Han har fået godt styr på, at man kan flytte stolene rundt så man kan få fat i de forbudte ting højt oppe. Han kan åbne døren til Frederikkes værelse og han kan slukke lyset på badeværelset - og tænde - og slukke osv.
Mads er en meget mere fysisk og motorisk stærk fyr end Frederikke var i samme alder. Han fyldte 1½ år den 26/12-2003.
Jeg købte dette ur til Karen til jul.
Over nettet hos et japansk firma - tokyoflash.com.
Det var ikke specielt dyrt. Jeg bestilte onsdag og fik det mandagen efter med pakkeposten.
Og når vi nu taler om gaver... Så har jeg lavet en lille ønskeliste. Brug den som inspiration eller lad være Nederst på siden dér kan man iøvrigt se gamle ønskelister som man jo også kan søge inspiration på...