Forside 3/9-2005

Karen og jeg er gået i gang med et fælles slanke-projekt. Vi er bare blevet for store. Så nu skal der altså tages fat. Det er især på slik-budgettet der skal spares, og så lidt mere salat, frugt og grønt.
Jeg fandt en god slankeopskrift på slankeopskrifter.dk - Laksefilet i ovn. Frederikke var skeptisk - "hvad er det der er på?" Det turde jeg ikke fortælle hende før hun havde smagt den. Sennep er normalt ikke noget der indgår i Frederikkes diæt.

Vi var i sidste weekend afsted til Horsens' Middelalder-arrangement - det er noget der afvikles hvert år. Vi skal helt klart afsted til det igen, det var virkeligt omfattende og gennemført. Se lige de to fyre her:
Middelalder i Horsens

I denne weekend ser vi stort set ikke Karen. Hun arbejder og hun begynder på to fag der på sigt fører til et sidefag i Dansk på universitetet. Som tidligere år på seminariet fik hun et ekstra hold i næsten sidste øjeblik; et ekstra hold med fjernstuderende. Det er sådan set fint nok - familiens økonomi kunne godt holde til at hun arbejdede mindre, men på den anden side så skal vi jo nok finde noget at bruge pengene på
F.eks. på vores bil! Argh! Den kom ikke igennem det syn der er på biler hvert 2. år. De to forreste fjedre var helt gennemrustede. og der var også en anden fejl. Jeg er lidt sur over at Sondrup Bilcenter - Renault i Skanderborg - ikke havde set det da den var til 160.000 Km check i marts. 4.500 kostede det. Ak ja.

Gammel forside.