Utopia Online
Jeg er begyndt at spille et onlinespil der hedder Utopia. Det er et ret fedt spil, der tager mig ca ½ til 1 time at være med i hver dag.
Spillet er et strategispil der er forholdsvist abstrakt. Ikke noget Red Alert 2 her. Næh. Tal og tekst om jeg må be'.
Vi er ca 60.000 spiller der spiller Utopia fordelt på to spilverdener.
Spillet består af tekst (HTML) skærmbilleder som nedenstående.
The Province of Zentropa Star (99:12) Utopian Date: June 14th, YR3 RL Date: November 22nd, 2000 (19:00 GMT) Ruler & Race: Sir Darkling, Halfling. Land: 868 Acres (Honor: 1,002) Money: 84,169gc Food: 87,465 bushels Runes: 26,016 runes Population: 17,985 citizens (20.72 per Acre) Peasants: 8,478 (100% Employed) Jobs: 6,234 (101% Utilization) Networth: 125,469 (144.55 per Acre) Soldiers: 338 (52.9% estimated draft rate) Spearmen: 0 (0 offense points) Archers: 0 (0 defense points) Half-Giants: 4,231 (16,924 offense and defense) War-Horses: 2 (up to 2 additional offense) |
Spillet går så ud på at man har en provins i et kongerige - vi er ca 20 spillere i et kongerige.
Kongerigets provinser skal hjælpe hinanden med at bekrige de andre kongeriger, erobre deres land, penge osv.
Man udforsker sit land for at kunne bygge f.eks. Vagttårne, skoler, træningslejre for soldater etc. Det fører til at man har nogle tal (som de ovenstående) for hvor mange soldater man har, hvor meget "science" man har osv.
Min provins er en specialiseret tyve-provins. Jeg sender folk ud for at stjæle penge, mad og information fra andre kongeriger, og jeg deler noget af mine stjålne penge og al den stjålne information med mine medspillere i mit kongerige.
Vi har i kongeriget et fælles diskussionsforum hvor vi diskuterer taktik, hvem vi næste gang skal angribe, giver gode råd til hinanden osv. Ret godt. Det er virkeligt globalt - vi er folk fra hele den "vestlige" verden, jævnt fordelt, der var en enkelt russer med (tror jeg) ind til vi smed ham ud af kongeriget.