Sommerferien 1999
Vi havde 14 dages ferie, en uge i Skagen og en uge Tour de Jylland.
I Skagen havde vi lejet en lejlighed i byen, hvor der var gåafstand til alt.
Vi fik set Grenen, Råbjerg Mile og Nordsømuseet. Og vi fik selvfølgelig også set lidt på en strand. Billedet her er fra Gl. Skagen strand.
Frederikke får sig en lur ved siden af Mor (ja, hun hedder også Karen).
Og så var der vores Tour de Jylland. Vi besøgte familien rundt i Jylland.
Billedet her er fra vores besøg hos Karens forældre, også kendt som Bedstefar og Mormor. Vi fik indviet deres ombetrukne hængesofa.
Vi fik også besøgt Onkel Niels og Trine i Nordjylland, og Moster Kirsten og Onkel Kenneth i Århus. Inden vi tog tilbage til Djævleøen fik vi også besøgt Farmor og Farfar&Bodil.
Undervejs på ferie brugte vi selvfølgelig Internettet for at holde os orienterede, og Frederikke var også med.
Og det var så den sommerferie. Og så alligevel ikke. Vi tager lige en uge ekstra sidst i august, hvor vi er i sommerhus på vestkysten, og dér når vi også at komme til 60-års fødselsdag hos Jens' far, Flemming, også kendt som Farfar.