SF: Peter F. Hamilton

Jeg har ikke læst alle Peter F. Hamiltons bøger, men jeg nærmer mig. Jeg stødte først på hans serie der foregår et par hundrede år ude i vores fremtid (sådan ca. år 2600). Serien hedder Night's Dawn, og er efter hvad der står i den første bog en triologi.
Han har nu skrevet to bøger i dette univers, og det er den type bøger man ikke kan give slip på, når man først er begyndt. Problemet er så, at det er nogle ret tykke bøger, alle sådan i 1000-sider klassen. Fik jeg nævnt, at jeg elsker bøger der er tykke?
Serien består lige nu af bøgerne The Reality Dysfunction og The Neutronium Alchemist.
Menneskeheden har rent faktisk forladt jorden, og har koloniseret flere hundrede planeter vidt spredt i universet. Vi er langt ude i fremtiden, så der er selvfølgelig opfundet en del tekniske dingenoter, men det er ikke rigtigt dét der er fokus på. På planeten Lalonde er der en mand, der gør nogle ting, han ikke burde, og han kommer til at åbne en "dør" ind til et andet univers (?), og ud derfra kommer der nogle væsener ud, som besætter mennesker i vores univers. Når man er blevet besat har man ufattelige kræfter, nærmest som magi.
Vi følger en 3-5 forskellige fortællinger rundt omkring dette plot, og det er virkeligt velskrevet.
Vi kommer meget rundt i universet i fortællingen, og der opbygges et spændende univers, og man bliver fortrolig med en håndfuld (5-6) personer.
Jeg vil ikke fortælle om bog nr.to, men den holder virkelig kvaliteten fra den første bog.

Her kommer snart noget om hans andre bøger....