Min mor er syg - meget syg
Jeg har egentlig hold mig fra at skrive om min mors sygdom, men nu synes jeg alligevel godt jeg kan skrive lidt om det.
min mor er syg - meget syg. Hun blev indlagt på Fredericia sygehus for 14 dage siden.
Hun har gennem de sidste 3 måneder spist for lidt, og har tabt sig for meget (48 kilo vejer hun, og burde nok veje 70).
Det hele har handlet om mavesmerter som hun så har fået medicin for at holde væk (inklusiv morfin-præparater).
Da hun kom på sygehuset blev hun så scannet, og de har fundet to større ting:
- En knude i underlivet på 11 cm.
- Pletter på leveren.
Begge ting er sådan set problematiske. Pletterne kan med min mors historik (kræft der blev behandlet for ca 1½ år siden) jo vise sig at betyde kræft i leveren. Vi får resultater af en biopsi i næste uge.
Det er ikke godt.