Magnum revolver - jeg har skudt med sådan en fætter

Jeg er på vej hjem fra julefrokost i Convergens. Meget hyg'lit.
Inden vi begyndte at drikke øl var vi forbi en skydebane hvor vi blev instrueret i at skyde med pistoler og revolvere.
Det foregik virkeligt sobert - vi fik virkelig detaljeret besked om hvordan vi skulle opføre os med skydevåben. Og det var betryggende.

Vi startede med at skyde 50 skud med en lav kaliber. Helt fint.

Derefter fik vi lov til at afprøve andre våben. Og her fik jeg så stifet bekendtskab med denne fætter:
Magnum

En revolver med magnum ammunition. Her taler vi om at kuglen er 9 millimeter i diameter. Næsten en centimeter. Det er ikke længden; det er bredden.
Kuglen ser sådan ud:
Ammunition

Kilde for fotos: http://en.wikipedia.org/wiki/.357_Magnum

Jeg fik affyret seks skud med sådan en revolver. Og det var rigeligt. Tak skal du have, hvor er der smæk i sådan en tingest.
Jeg har jo set masser af film hvor helte og bad guys render rundt med den slags våben. Nu ved jeg så, hvad det er de skal forestille at kunne gøre med sådan nogen våben.
Og lad mig sige det sådan her: Sådan en revolver er ikke lige så let at kontrollere. Det er ikke sådan at den flyver ud af hånden, men at skyde mere end et enkelt skud bare nogenlunde præcist er svært.
Hvis jeg skulle skyde tre skud i træk uden pause så ville de nok havne med et par meters mellemrum hvis jeg skød på noget der var 20 meter væk. Så stor respekt for Clint Eastwood

Jeg fik også prøvet en Glock. Kaliberen var mindre, jeg fik ikke fat i tallet. Dette er også et våben man ofte ser i film. Måske endda oftere end en Magnum. Klart mere håndterbart end en Magnum. Skræmme-faktoren er mindre. Slagkraften var der stadig.

Jeg synes at det var interessant at få lidt føling med hvad sådan nogen våben egentlig gik ud på.

Mine ramme-plet-evner var ikke lige så gode. Men det vigtigste er jo at være med.