OnePlus one med LineageOS operativsystem i stedet for CyanogenMod
Jeg har nu haft min OnePlus One mobil i tre år. Og jeg har været godt tilfreds med den.
Men det sidste års tid har den været mindre stabil, og batteri-levetiden har gået fra kan klare en dag uden opladning til skal lades op midt på dagen.
nu har jeg så taget springet og har lagt nyt operativsystem på min mobil.
Jeg valgte at installere en Android-variant som hedder LineageOS.
Det pudsige er så, at jeg - efter at have installeret LineageOS - opdager at LineageOS sådan set er en efterfølger til CyanogenMod.
CyanogenMod var den Android-variant som OnePlus One var installeret med når man købte den. Men ved udgangen af 2016 holdt firmaet bag op med at opdatere dette operativsystem. Og det er jo nok derfor at jeg har oplevet at mobilen blev mere irriterende.
En bekymring jeg har haft med CyanogenMod har været, at der ikke kom sikkerhedsopdateringer. Skiftet til LineageOS burde fjerne den bekymring - i det mindste for en tid.
Skiftet til LineageOS gør at jeg nu er kommet fra Android 6 til Android 7. Det burde være godt. Efter 12 timer ser det stadig godt ud.
Hvis nogen føler sig inspireret til at skifte så kan jeg fortælle at jeg brugte disse ressourcer for at finde ud af hvordan man gør. Jeg har aldrig rodet med den slags før.
Denne artikel gjorde at jeg valgte LineageOS: Best custom ROMs for the OnePlus One 2017.
Denne video og dens tekstnoter var stedet der styrede mig i retning af de ressourcer jeg brugte til at udføre opdateringen: How to Install Lineage OS on OnePlus One. Man kan se tekstnoterne under selve videoen - der er gode links der.
Denne Guide brugte jeg for at nå frem til at kunne installere operativsystemet: [GUIDE] OnePlus One - How to Unlock Bootloader, Install Custom Recovery and Root. Den giver dig kontrol over hvad der kan installeres. Bemærk: Jeg rootede ikke min mobil. I guiden står der at man skal installere "SuperSU". Lader man være med det så er telefonen ikke rooted. Det er ikke nødvendigt at roote, det er et sikkerhedshul, og måske vil du ikke kunne bruge webbank-apps og lignende hvis du rooter.
Selve installationen foregik ved at jeg fulgte et link fra den første YouTube-videos tekstnoter til [OFFICIAL][7.1] LineageOS 14.1 - OnePlus One [bacon], hvor der er to download-links som handler om at downloade selve operativsystemet og om at downloade GApps (centrale Google-apps som for eksempel Play Store).
Et tip: Jeg installede hele Android Studio for at få fat i de tools der gør, at man i Windows 10, på kommandolinjen, kan sende kommandoer til mobiltelefonen. I en af kilderne ovenfor står der at man kan downloade en "slim" version - det nægtede min malware-software at lade mig downloade.