Forside 29/11-2004

Kære læser - hvis du er sådan en helt almindelig bruger af internettet, som surfer lidt på nettet hjemmefra, så har jeg et par god og virkelig velmente råd til dig.
Sørg for at følgende er i orden på din computer:

  • Du har en virusscanner installeret som er sat til at få opdateringer dagligt.
  • Du har en personlig firewall.
  • Du har installeret Firefox og bruger den i stedet for Internet Explorer.
  • Installer en malware-scanner og brug den en gang om ugen.

Jeg har de sidste par dage haft min fars PC på pleje-ophold fordi den havde fået en "virus". Det har vist sig ikke at være en helt ægte virus, men er i stedet noget der kaldes en hijacker. Den er ikke som sådan ondsindet, den ødelægger ikke noget, den overvåger ikke når man er i sin netbank, men den er bare smadder irriterende.
Det den gør er, at når du surfer på nettet, så en gang imellem (temmelig ofte) så bestemmer den bare, at nu trænger du til at se en reklame. Så sender den dig til en anden side, end den du bad om.
Jeg har lige besluttet mig til at give op. Min fars computer skal installeres forfra. Virusscanneren kan ikke finde noget. Jeg har brugt AdAware, og den finder og fjerner det som den skal, men næste gang computeren starter op, så har den fænomenet igen. Jeg har søgt på nettet og finder nogle kilometerlange opskrifter på hvordan man fjerner problemet.
Min konklusion: Vi brænder bæstet ud og bygger nyt ovenpå. Formatterer harddisken og starter forfra. Det passer fint med min tommelfingerregel om at man skal installere sin Windows-maskine forfra ca. en gang om året.

Nogle links til at hjælpe med mine gode råd:

Du kan finde en virusscanner her: AVG Free Edition
Du kan finde en personlig firewall her: ZoneAlarm
Firefox finder du her: Rediscover the web.
Malware-scanner: Ad-aware SE Personal.
Altsammen gratis.
Hvis du vil have det nemt, så køb en sikkerheds-suite, der har det hele: Trend Micro PC-cillin Internet Security 2005. Koster $50 (300 kr) og kan downloades med det samme.

Verden er ikke lige så sikker at surfe i som den var en gang...

Gammel forside findes stadig