/ Forsider

Forside 26/10-2004

Ikke det store at rapportere... Karens arbejdstid er faldet til noget der minder om normalt lønarbejde. Hun har et hold der er ude i praktik, og det kan mærkes. Efterårssemesteret er bare hårdt. Men hun kan li' det.

Frederikke smider snart tand nummer to.

Mads gik til morgen og snakkede om at han havde feber - det havde han nu ikke. Men skægt at han sagde det.

Jeg blogger en del på Convergens' website - det skaber meget trafik kan jeg se i vores statistikker.

Jeg har investeret (endelig) i sådan en fotoprint-patron til vores inkjet-printer (HP PSC 2110). Så skal vi bare have den installeret. Spændende at se, hvordan kvaliteten er. Indkøbstrick: Check først hos inkclub.dk hvad du skal bruge, check så ved en søgning på edbpriser.dk for at se om varenummeret er tilgængeligt dér; køb til den bedste pris - husk forsendelsen (jeg kan få original-patroner på den måde til samme pris som kopi-patroner fra inkclub.dk - dette er for sorte patroner..). Don-ink har tit en god pris.

Bilen har været til check nummer to i år - Karen kører meget, og så var der ferien i Frankrig. Den er fra maj 1999 og har kørt 140.000 km.... men den kører godt.

Og så endelig prikken over i'et. Loftslyset i vores alrum stod af her til morgen. hm. Halogenpærer.... Det er altså mystisk. For ca en trediedel af pærerne stod af for ca 1½ år siden. Elektrikeren fra Egebjerg El kom og skiftede en dims (transformer?) og sagde at det var noget billigt asiatisk møg. Det er jo betryggende. Nu er det repareret..

Gammel forside findes endnu