Roomba støvsugerrobot - det virker
Nu har vi haft vores Roomba SE støvsugerrobot i 6 måneder. Jeg købte den jo til Karens fødselsdag.
Og hvad er så konklusionen?
Helt kort: Det er en succes. Jeg er tilfreds med købet.
Den længere udgave?
Fordele:
- Vi skal selv støvsuge meget meget mindre end før.
- Der bliver støvsuget meget mere end før.
- Der er steder der bliver støsuget virkeligt meget mere end før. Under sengen, under sofaen og den slags stedert.
Ulemper:
- Den går for meget i stykker. Vi har haft den til garanti-reparation to gange. Det skal så siges, at vi ikke har udgifter i den forbindelse; forhandleren (Stoevsugerposen.dk) betaler porto.
- Der skal ryddes op før man sætter robotten i gang. Små legoklodser, løse ledninger og den slags skal væk. Hvis resultatatet skal være godt bør man også flytte lidt på stolene.
- Den larmer. Men nok ikke mere end en almindelig støvsuger. Men nu går vi jo ikke rundt med Roomba'en, og derfor kan man blive irriteret over det.
Samlet set fører det så til en konklusion der hedder at jeg er godt tilfreds. Jeg gav ca 2.500 kroner for den, og så meget er det jo heller ikke.
Om man skal købe sådan en fætter har også noget at gøre med, om den passer ind i familens rytme og husets indretning.
I vores hus har vi dørkarme mellem rummene. Det betyder at Roomba'en ikke selv kan bevæge sig fra rum til rum. Det er sådan set både godt og skidt. Den kan ikke klare mere end ca 2 rum på en opladning (et stort og et mindre). Når vi så har dørkarme, så kører den ind til den er færdig. Det kan være et sted mellem 40 og 60 minuter afhængigt af rummet størrelse. Når den er færdig flytter jeg den til det næste rum og sætter den i gang igen.
Det passer helt OK med vores - min - rytme. Jeg arbejder jo enormt meget hjemme, så jeg flytter bare rundt når jeg er ude i køkkenet og hente en kop the.
I en familie hvor man ikke er så meget hjemme kan det muligvis blive lidt mere svært at få den til at komme rundt i hele huset. Børn synes at det er sjovt at betjene den, så har man sådan nogen i 5+ alderen, så kan de flytte den rundt.
Jeg ville ønske, at den ikke gik så meget i stykker. Nu får vi at se, hvad der sker - på et tidspunkt kan det være, at forhandleren bliver træt af mig.
Der ligger en video, hvor man kan se hvad Roomba gør på Youtube.
kommentarer
1 - det lyder godt med en der kører selv,jeg bliver træt i ryggen af at gå med støvsuger, men det er nok ikke sagen for os med tre etager til støvsugning, vi har også tæt møbleret. Jeg har set en i Bilka, men det er nok ikke noget i det her hus. Jeg håber den holder op med at gå i stykker Hej IM
Skrevet af / Written by inger Marie Skadhauge fra 20:43:51 På 30-04-2008 | - Hjemmeside - |
Gravatar Image2 - Den kunne faktisk godt bruges i jeres hus. Den kan mærke når den når til en trappe...
Men den skal selvfølgelig bæres rundt mellem rummene - den kan ikke komme over normale dørkarme.
Hm.
Skrevet af / Written by Jens Bruntt fra 11:35:35 På 03-05-2008 | - Hjemmeside - |