Hvad jeg ved man kan gøre ved Gåsebiller
Ja, Gåsebiller er sandelig et hot emne. Så her kommer min oversigt til de forvildede - hvad jeg ved man kan gøre ved dem:
- Fortvivle. Godt gammelt princip.
Ne - matoder. En biologisk bekæmpelsesmetode. Meget lidt effektiv, temmeligt dyr pr. kvadratmeter.
- Jordforbedring. Sørg for at havens jord kan holde på fugt så Gåsebiller ikke har lyst til at lægge æg hos dig.
Champost eller vel bare god muld. - Vanding af haven mens de sværmer. Gåsebiller kan ikke lide at lægge æg i fugtig jord.
- Brug en Løvsuger (tænk støvsuger til haven) til at samle dem sammen mens de sværmer.
- Sørg for at alliere dig med fugle der spiser Gåsebiller. Et godt bud er Stære. Fuglekasser med indbygget DVD, jaccuzi eller hvad de nu er til.
- Gå over til noget andet end græs. Asfalt, petanque-bane, ukrudt eller mos.
Vores græsplæne ligger ovenpå et tyndt lag sandet jord, som igen ligger oven på noget nær sandkasse-sand. Så vi er i Gåsebille-himlen.
Jeg har prøve at vande en del i denne uge. Vi får at se hvordan det virker.
Til morgen forsøgte jeg mig med en løvsuger - jeg tror desværre den var defekt, for den samlede nærmest ingenting op.
Nematoder gider jeg ikke kaste penge efter med deres kendte succesrate (mindre end 50%).
I vores ejerforening på Almuevej har jeg foreslået at vi sætter en ordentlig bunke stærekasser op. Først var der ikke så meget reaktion, men i denne uge er der pludselig nogle der synes at det måske var en god ide